Næst efter højdeskræk er frygten for tandlæger den mest udbredte frygt i verden. Mange bakser med frygten for manden i den hvide kittel, hver gang de skal have tjekket tænderne, og dette gør, at nogen simpelt hen ikke kommer af sted, når de bliver indkaldt til tandtjek, og dette går desværre ud over dem selv i sidste ende.
Tænderne bliver kun udskiftet naturligt én gang, og det andet sæt skal holde næsten hele vores liv. Derfor er det utrolig vigtigt, at folk med tandlægeskræk håndterer deres frygt og ikke lader den diktere, om de skal til tandlægen eller ej. Heldigvis er så godt som alle tandlæger opmærksomme på, at mange lider af tandlægeskræk, og de kan derfor deltage aktivt i håndteringen af frygten. Det er uanset om din tandlæge ligger i Rødovre eller et andet sted i landet. Gør du din tandlæge opmærksom på, at du er bange for besøgene, vil han/hun kunne hjælpe dig og tage godt om dig til dine behandlinger.
Tandlægerne kan vælge at gribe sagen forskelligt an, men i det store hele er der ikke forskel på en tandlæge i Avedøre eller Vallensbæk. Lige meget hvilken tandlæge man besøger er der visse ting man kan gøre for at mindske tandlægeskræk. Mange har erfaret, at musik fjerner noget af den stress og ubehag man føler når man ligger i stolen, og så er der andre der bare gerne vil følge med i behandlingen med et lille håndspejl. Det kan hjælpe at få tandlægen til at forklare hvad der sker undervejs i behandlingen, så du er helt med på, hvad der foregår. Desuden kan i aftale, at du har mulighed for at give et signal med hånden, hvis du har brug for en pause til at slappe af og samle dig selv. Du kan selv sørge for at møde afslappet op ved at have lavet afspændingsøvelser inden konsultationen, og så er det desuden en god idé at have en tid om formiddagen, så du er fri for at gå og frygte turen ind til tandlægen hele dagen.
Det første skridt er altså at acceptere frygten og inddrage tandlægen i den, så denne kan reagere på den. Så snart i har fundet en god behandlingsform, er det vigtigt, at den gode følelse opretholdes. Det sker ved at have hyppige konsultationer hos tandlægen, gerne med tre måneders mellemrum i starten, indtil man har vænnet sig til proceduren og kan nøjes med at komme en gang hver halve år.
Glostrup Tandplejecenter
Hovedvejen 61
2600 Glostrup
Tlf: 43 45 48 48