Mange af os drømmer om at få et flot hvidt tandpastasmil af en tandlæge . Desværre er det bare ikke os alle, der kan præstere det, når vi åbner munden.
De fleste af os havde fine hvide tænder, da vi var børn. Men de fleste tænder bliver mere gule og misfarvede med tiden. Værst ser det ud, hvis vi ryger, men kaffe, te og rødvin er også noget, der er hårdt ved tænderne.
Tandpasta med slibemiddel
Tandpastaproducenterne ved godt, at vi er mange, der drømmer om flotte hvide tænder, og derfor kan man købe alverdens former for tandpasta med indhold af slibemiddel og blegemiddel, der lover hvidere tænder. Problemet er bare, at de ikke rigtigt virker.
Gamle husråd
Et gammelt råd siger, at man kan blege tænderne ved at smøre bagepulver på tænderne. Det kan dog ikke anbefales. Dels fordi det ikke vil have nogen effekt, og dels fordi det kan give slibeskader på tænderne og smerter i maven at indtage bagepulver.
Andre husråd handler om frugtmos og saltvand. Begge dele skulle have en blegende effekt på tænderne. Det har de ikke, men frugtmosen kan derimod give syreskader på tænderne, og saltet kan give slibeskader.
Blegemidler til hjemmebrug
Du kan købe blegemidler til tænderne, som du selv kan bruge derhjemme. Det kan dog ikke anbefales, at du går i gang med hjemmebehandlingen, før du har talt med din tandlæge og fået gode råd der.
Det er imidlertid tvivlsomt, om du får noget ud af hjemmebehandlingen, for i Danmark og i resten af EU er det ikke tilladt at sælge blegeprodukter til hjemmebrug med et tilstrækkelig højt indhold af blegemiddel. Det er kun tandlægen, der må bruge blegeprodukter, der har så højt et indhold af blegemiddel, at det rent faktisk vil have en effekt på tænderne.
Det skal kraftigt frarådes at købe blegemidler over internettet, for du kan risikere at købe produkter, der er ulovlige og skader dine tænder.
Spørg din tandlæge
Hvis du er fast besluttet på at få hvidere tænder, er det bedste råd at spørge din tandlæge. Måske kan dine tænder slet ikke tåle en tandblegning, for hver gang du får bleget tænderne, bliver en lille smule af emaljen på tænderne opløst – og den kommer aldrig tilbage.
Vurderer tandlægen, at dine tænder kan tåle en tandblegning, kan du få det gjort hos din egen tandlæge eller på en tandklinik, der har specialiseret sig i tandblegning. Tandblegningen begynder på tandklinikken, og derudover skal du fortsætte behandlingen hjemme hos dig selv.