Vi siger almindeligvis, at vi går til tandlæge; men på tandlægeklinikken møder du en række forskellige professioner. Ofte klares din undersøgelse af en uddannet tandplejer.
Tandplejeren tager sig først og fremmest af det forebyggende arbejde – både for børn og voksne. Du kan få hjælp, råd og vejledning om den mest hensigtsmæssige måde at børste tænder og andre former for tandpleje, så de holder hele livet. Efter en indledende undersøgelse kan tandplejeren se, om der er grund til særlig opmærksomhed på mundhygiejnen. Du kan få vejledning om valg af tandbørste, tandpasta og tandtråd, som vil være optimale for din tandpleje.
En tandrensning eller pudsning af en fyldning vil ofte blive udført af tandplejeren. Hvis du skal have taget røntgenbilleder eller lavet aftryk af dine tænder eller måske have hjælp til dit udstyr til tandregulering, er det sikkert også tandplejeren, som hjælper dig. Endnu en behandling, som tandplejeren tager sig af, er den særlige rensning af dine tænder, hvis du har fået konstateret paradentose. Lider du af paradentose er det vigtigt, at du hurtigt får din lokale tandlæge på Frederiksberg, til at behandle dig. På den måde kan man bremse sygdommens udvikling, hvilket både vil sparre dig for penge og smerter i det lange løb.
Tandplejeren foretager en indledende undersøgelse af dine tænder og mundhule. Undersøgelsen vil afsløre, om der er behov for en behandling, som tandlægen skal udføre, eller om skal have et tilbud om vejledning i forebyggelse af yderligere skader på dine tænder. I mange tilfælde vil tandplejeren selv kunne give dig den nødvendige vejledning om f.eks. tandhygiejne i forbindelse med sygdom eller graviditet eller kostvejledning.
For at du kan være sikker på at få den bedste behandling, er det naturligvis også vigtigt, at du fortæller om sygdom og andre forhold, som du selv tænker, har betydning for dine tænders sundhed. Ubalancer i mundhulen kan have mange årsager, og ved fælles hjælp kan vi lave et behandlingsforløb, som passer til netop dig.
Dine børn vil møde tandplejeren i daginstitutioner og skole, hvor der i samarbejde med pædagoger og lærere undervises i sund tandpleje – gennem leg og oplevelse.
Nogle af de opgaver, som tandplejeren udfører, kan også klares af en tandklinikassistent; men klinikassistentens primære opgave er at assistere tandlægen ved tandbehandlinger. Det kan eksempelvis være under behandling af tandkødsbetandelse. Det drejer sig både om det rent praktiske med instrumenter og materialer og om omsorgen for, at du som patient føler dig tryg og godt tilpas i situationen. Alle dem du møder i din tandklinik spiller altså en vigtig rolle for at du får en god oplevelse og en grundig tandbehandling.
I den kommunale skoletandpleje vil det ofte være tandklinikassistenter, som tager sig af det pædagogiske arbejde i institutioner og skoler.
Selv om du altså kan møde flere forskellige professionelle fagligheder på en tandklinik, vil du almindeligvis møde din tandlæge mindst én gang om året.
Tandlæge Erik Strange
Borups Alle 7
2200 København N
Telefon: 38346786